træden mod de Sorte, — hvordan de paa bedste Maade skal komme i nær Forbindelse med dem og vide deres Tillid, er optrukket meget veltalende og meget instruktivt i et aabent Brev fra Kongen til alle Statens Funktionærer af 16de Juni 1897.
Hverken Staten eller nogen anden negter, at der har forekommet enkeltvis adskillige Misbrug af Magt overfor de Sorte; men hvad Staten tillige anfører — og det Argument kan man ikke komme forbi — det er, at disse Misbrug er sket stik imod dens Instruktioner, at de altid er og vil blive straffet, og at de er i stadig Aftagende.
I Okkupationens Tider, da der ofte var Kamp, og Kamp paa Kniven og for Tilværelsen, gik de selvfølgelig til som i al Krigstid, og Handlingerne kan ikke veies paa Guldvegt. Og alt imedens de okkuperede Pladse skulde sættes i Orden, var de Hvides Stilling meget vanskelig. I et hidsende Klima, under en brændende Sol, ofte ensomme og kun stolende paa sig selv, nervøse og febersyge, overfor en ofte fiendtlig og ihvertfald lidet imødekommende Befolkning, var det dem nærliggende at gribe til kraftige Midler. Vil man dømme Statens Styre og dens Evne — ikke til at
