helst Forskjel at opdage mellem Slaver og Fri. Negrene har jo altid levet i Afhængighed — den ene af den anden, de liker at have nogen at støtte sig til. Chefen har en ægte gammelromersk patria potestas. Slaven deler altsaa med de andre Maden og Fornøielserne; dog har han ikke Adgang til Thingsmøderne; men Slaverne danner vel nogle smaa Slave-Fagforeninger til Aflbø for sin Snakketrang. Slaven maa arbeide; men han deler i saa Henseende Lod med Kvinderne, og det er jo ikke noget at skrige saa op for; den Vanskjæbne har han jo tilfælles med mange brave Mænd. Før i Tiden var hans Stilling noget prkæer, da han naarsomhelst kunde sælges til fremmede Villager, eller maatte være forberedt paa at følge sin Herre, ikke alene til, men ogsaa i Graven, og det i spillevende Tilstand. Det kunde jo ogsaa hænde, at det var en Fetisch velbehageligt at modtage ham som Offer, ligesom han en vakker Dag kunde faa en Opfordring om at tjene til Føde for den kjære, men vel hungrige Familie; han maatte derfor undgaa fede Spiser og andre Lækkerier, som kunde gjøre hans Kjød for indbydende; han maatte sørge for, at hans Legeme var som en opreist Ørken,
