Side:Breve fra Kongo.djvu/116

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


legalt Ægteskab; men det gaar smaat, som rimeligt er. Jo flere Koner en Mand har, jo rigere er han, og desto større Anseelse nyder han; Kvinderne er jo i alskens Arbeide den hele Dag, og de øger Mandens Velstand; en Mand med bare en Kone er jo en fattig Stakkar uden Arbeidshjælp.

Al Slavehandel er forbudt, og Staten har med MAgt gjennemført denne Bestemmelse, saa man kan med bred Pen sige, at Slavehandelen er ophørt; der kommer ikke mere brune Mænd i hvide Klæder eller sorte Agenter for hvide Mænd for at brænde Villagen og røve dens Indvaanere; forsaavidt kan Dansen gaa som før i de maanelyse Nætter.

Slaveri er derimod ikke forbudt, og det høres jo forfærdelig. Slaveri er et stygt Ord. Man maa tage i Betragtning Negrenes urgamle Samfundsorden med Chef, frie Mænd — Aristokratiet og de andre — smat Slaverne eller Tjenerskabet; alle disse er igrunden som en Familie; de kalder sig Brødre, og Chefen det er Faderen. Slaven har sin Andel i Haverne; han deltager i Jagt og Fiskeri, han lever som de andre, og der er for det ubevæbnede Øie ikke nogensom-