Side:Breve fra Kongo.djvu/118

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


og at hans Knokler skreg som en Injurie. Det maatte jo saaledes siges, at hans Liv var en eneste Risiko fra Vuggen og til Graven; men han var ikke saa ængstelig for sit; han ofrede det gjerne for sin Herre og Mester.

Men eftersom det nu tager Slut med Krigerne, og Slavehandelen er stanset, saa bliver det kun de i Villagen fødte Slaver igjen. Da nu Menneskeæderiet og Menneskeofringerne efterhaanden ophører, hvad bliver det saa igjen af Slavernes pinlige Stilling? De bliver simpelthen som almindelige Tjenere. Slaveriet er nemlig kun en taalt, ikke en tilladt Institution; der er ikke nogemsomhelst Forskjel paa Slaver og Herrer efter Statens Love. De bliver Tjenere under Lovens, under Chefens og den hvide Mands Beskyttelse, og enhver Brutalitet eller Mishandlig overfor Slaven vil blive straffet. Er ikke Chefen istand til at holde Skik og ORden i sin Village, vil nok Staten selv sørge for at faa sine Love opretholdt. Slave-Tjeneren har dog et — tilsyneladende sterkt — Baand paa sig; han maa blive i sin Village, hos sin Herre, forsaavidt ikke Staten paa Grund af Mishandlig tager sig af ham. Dette Baand er imidlertid intet Baand. Spørg en Neger, om