unge Negre har en forunderlig hurtig intuitiv Opfattelsesevne, og der er et Liv og en Raskhed over dem, som det er en Fornøielse at se paa.
Og de var ikke stoltere de 12 Liktorer, som skred foran den romerske Prætor paa Vei til sit Sæde paa Forum Romanum, end disse to Negergutter, naar de gaar foran jyji makoba, den store Dommer, til Tribunalet, bærende hans Fløielsebaret, hans lange Silkekaabe og hans vigtige Dokumenter.
Moloki var „Kristen“; han gik i Messe hver Søndags Morgen; her er en katholsk Mission, en stor Kirke; og han gik hver Eftermiddag til „Mon-père“, som de Indfødte kalder Presten, eller „Mon-pèrle“, som Moloki udtalte det; der forrettede han sin Andagt sammen med en hel Del andre Boyer og Indfødte; det vil sige, en betroet Neger plaprer frem en Bøn paa de Indfødtes Sprog, og alle de andre plaprer saa efter i Kor, Ord for Ord, hvad Forbederen udraaber.
Han fik prakket paa mig to andre kristne Boyer; de stjal, hvad de kunde komme over, alle tre! Og jeg var nødt til at sætte dem
