Side:Breve fra Kongo.djvu/107

Jeg har to unge Boyer i 10—12 Aars Alderen, som besørger Opvask og Opvartning. De er klædte i hvide Knæbuxer, rødt Skjærf og blaa Busserul, en Dragt, de er meget stolte af, da jeg har fortalt dem, at det er de Farver som altid bruges af de Indfødte hjemme i min Village. Det er Gutter, som kan vaske op! Ingen tyksaalede Pigestøvler, ingen Smelden i Dørene, ingen Snøften og Pusten og generet Flir, de snubler ikke i Dørstokken, og de er ikke sliphændte, nei stille og lydløst og graciøst svinger de ud og ind paa de nøgne Fødder, som rene Jonglører bærer de Fade og Terriner paa Hovedet og Brødbakke og Smørkop og Glas i Hænderne. Hver af dem har sit, og det gaar sikkert og præcist; mens jeg spiser, staar de bag min Stol med korslagte Arme, som smaa Støtter, og er opmerksomme paa ethvert Vink; der tales ikke ved Bordet, det er bare at pege, og de forstaar strax Ordren og udfører den lynsnart. Sammenlign dette med, hvad man kunde vente udført af en 15—16 Aars Bondegut, som kommer lige fra Landet; man kunde bare vente en eneste Lidelse hvert Maaltid. Disse Gutter brugte to Dage til at sætte sig ind i det hele Stel; de