Regelen forudsættes at være Træl, foreskriver F. L. V. 43 legemlig Refselse efter Kongens Bestemmelse naar han misbruger sin Embedsmyndighed og ikke kan bøde. For Tyveri bestemte G. L. 259, at indenlandsk Træl skulde halshugges men udenlandsk Træl pidskes; Trælkvinde eller frigiven Kvinde, som stjal, skulde miste Ørene og Næsen. – Den nyere Lovgivning anvender derimod Pidskning som regelmæssig Straf for simpelt Tyveri, subsidiært for Bøder, i Gjentagelsestilfælde i Forbindelse med Brændemærke (M. L. IX. 1), hvorhos den paabyder legemlig Straf i en Flerhed af nye Tilfælde. Saaledes sætter M. L. IV. 14, B. L. 15, jfr. Hkb. 44 Haandens Gjennemstikning som Straf for at stikke med Kniv, og M. L. IV. 15, B. L. 16, jfr. Hkb. 45 Fortændernes Udbrydning for Mænd, som bides. Borgretten (gl. L. III. S. 144) sætter Haandens Tab som Straf for Hug eller Stik og Haandens Gjennemstikning som Straf for Pust; hvis en Hirddreng slog en Væbner, skulde han miste sin Haand, og hvis ban skjeldte ham ud, stikkes gjennem sin Arm. Sammesteds foreskrives „at ligge i Sækken paa Vand og Brød“ som Straf for at hæve Vaaben mod Nogen i vred Hu samt for Vagtforsømmelse i Fejdetid. Mørkt Fængsel (at setjast í myrkvastofu) foreskrives i Byloven VI. 3 (jfr. Epilog gl. L. II. S. 286) for Vægternes Forsømmelse (medens III. 4 anvender Pidskning som Straf for ikke at ville holde Vitevagt); ligeledes foreskrives mørkt Fængsel for den, der nægter at indfinde sig paa Kongens Kaldelse (Rb. 11 Oktbr. 1303), samt for den, der gaar med skjulte Vaaben i Kjøbstæderne. I Magnus Lagabøters Retterbod af 1273 (Hirdskraa 36) forudsættes Fængsel regelmæssig anvendt istedetfor Livsstraffen for Drab under formildende Omstændigheder[1]. Refselse
- ↑ Hdsk. 36: Ef þeir menn verða afteknir, er full nauðsyn rekr til, þá skal sýslumaðr sende veganda til konungs í griðum með þeirri herming, sem þeir vilja svara fyrir guði at sønn er. Dœmist mannsbani svá, at hann sé verðr myrkvastofu, en eigi bana, þá skulu sýslumenn senda í þá staði, sem hér fylgir: allir fyrir sunnan Svertiborg til Konungahellu; en norðr fra Svertiborg til Valdinshólma; en inn í frá Kamborn ok af Raumaríki ok út hit vestre til Drafns til Oslóar; en út frá Drafni ok af Þelamørk ok alt vestr til Rygiarbits til Tunsbergs; en af øllum Upplendum nema Raumaríki til Mjarsar-kastala.
