Om nogen Erstatning for de med Sagen forbundne Omkostninger har der i den ældste Tid vistnok aldrig været Tale; idet dels Processerne ikke medførte nogen direkte Udgift, dels Retsnægtelsen fra Sagvolderens Side i Regelen medførte Bøder, hvilke tillige indesluttede Erstatning til Modparten. I F. L. V. 46 Slutn., der tilhører M. Erls. Rb. 1164, bestemmes imidlertid, at hvor Nogen klager over at have tabt sin Sag ved vrang Fremstilling for Lagretsmændene, men Sagen ved dens fornyede Foretagelse faar samme Udfald, skal han erstatte sin Modpart Sagene Bekostning dobbelt. Bestemmelsen er gjentagen i M. L. I. 6, B. L. 5, med det Tillæg, at dersom Appellanten vinder sin Sag, skal Modparten erstatte ham hans Bekostning dobbelt og bøde 1 Mark til Kongen, og saaledes skal altid ske, naar det skjønnes, at Nogen er bleven vrangeligen sagsøgt, saa at han ikke engang bliver ilagt Benægtelsesed; med mindre Sagsøgeren sværger, at han troede at have ret Sag. – Selvsamme Bestemmelse forekommer i M. L. VIII. 8, B. L. 24, og Rb. 11 Oktbr. 1303 foreskriver ligeledes, at den Foged, der stevner Nogen i Rette og udebliver, eller befindes ikke at have nogen gyldig Grund for sin Paatale, skal erstatte den Anklagede Sagene Omkostninger.
Efter at den tidligere skarpe Adskillelse mellem vitterlige og ikke-vitterlige Sager var udslettet, er det vistnok ogsaa for Sagvolderens Vedkommende blevet Regel, at Boden er bortfalden, men Indstevnte anseet pligtig at erstatte Sagsøgeren Sagens Omkostninger, naar han ligefrem blev dømt efter Paastanden, uden at stædes til Benægtelsesed. Regelen er saaledes for begge Parter bleven den, at den Tabende maatte betale Sagens Omkostninger, hvor han havde procederet uden rimelig Grund. Disse omkostninger har i Regelen alene bestaaet i Rejse-Udgifter, da der endnu ikke var Spørgsmaal om nogen Betaling for Sagfører-Bistand.
Procesomkostningerne synes i Regelen at have været indtalte ved særskilt Søgsmaal (Kostholds-Sager), hvilket ogsaa antydes i M. L. I. 6[1]. Kun hvor Modparten udeblev, synes de altid at have været idømte under selve Hovedsagen. –
- ↑ ok sœki sem aðrar fjársóknir.
