jfr. Heimskr. Hák. s. g. Kap. 22 og 28), og med Hensyn til Beviset for Vaade synes den gamle Regel at have været, at det overalt, hvor Nogens Død var foraarsaget ved en Andens Handling, alene kom an paa, hvorvidt den Dræbte eller hans Arving vilde karakterisere denne som forsætlig eller ikke; i første Tilfælde maatte Fralæggelsen af Drabsforsættet efter Regelen ske med Tylftered; ti som Følge af Benægtelsen blev Drabet, hvis Eden faldt, til Mord; medens Lyrittered alene var anvendelig, hvor det var givet, at Døden var at tilskrive Hændelsen, men der dog rejses Mistanke om, at Nogen ved sin Handling (med eller uden Hensigt) er Skyld deri, se G. L. 169 og 175, jfr 177; F. L. IV 26 og 27. – Paa den anden Side har den nye Lov i nogle Tilfælde ladet sig nøje med den sigtedes Ed alene, og gaar saaledes videre i den samme Retning, som kjendelig fremtræder i Frostatingsloven og Kristenretterne. Medens der saaledes efter G. L. 202, F. L. IV. 41, krævedes Lyrittered til Fralæggelse af Beskyldning for at have bistaaet fredløs Mand, og vistnok ogsaa efter G. L. 152 og 189 for at have bistaaet den flygtende Voldsmand, har allerede F. L. IV. 9 for det sidste Tilfælde ladet sig nøje med Ensed, hvilken M. L. IV. 7 og 8 synes at ville have anvendt i alle Tilfælde. Endvidere foreskriver M. L. IV. 19 blot Ensed for Nødvendigheden af at binde den paagrebne Forbryder; medens de ældre Love synes herfor ubetinget at have krævet Vidnebevis. Ifølge M. L. IV. 22, VII. 35, jfr. 38 skal den, hvis Dyr beskyldes for at have dræbt enten noget Menneske eller et andet Dyr, uden at der haves Vidner derpaa, alene med sin egen Ed bekræfte, at han ingen Kundskab har derom; medens de ældre Love (G. L. 165, F. L. V. 16, B. R. 138) krævede Lyrittered, naar Nogens Hund beskyldtes for at have dræbt noget Menneske. Endelig kan mærkes M. L. IV. 24, som for den, der sigtes for at have bragt Nogen i Kongens Unaade ved sin Bagvaskelse, alene foreskriver Nægtelse med Ensed; medens Hkb. 39 fordrede Lyrittered; jfr. dog Fragmentet af det tilsvarende F. L. V. 38 i N. gl. L. II. S. 506, der ligeledes kun fordrer Ensed. Af nye Anvendelser, hvor den nye Lov foreskriver Ensed, kan derhos mærkes M. L. VII. 50,
