– Dette selvstændige Dommerkald sees ogsaa at have faldt Bygdetingene for besværligt, og de har derfor grebet til den almindelige Udvej at henvise de for dem indstevnte Sager, hvis Paakjendelse faldt dem for vanskelig, til Lagmanden. Ved de ret karakteristiske Kongebreve af 3 Febr. 1579 og 16 Aug. 1590 gives derfor Lagretsmændene alvorligt Tilhold om selv at paadømme de for dem indstevnede Sager, uden at vise dem fra sig, saavelsom at afsige Dommen inden rimelig Tid. Ved Christian d. 4des Hylding 1591 androg Bønderne igjen om Tilladelse til at vise de Sager, som de fandt for høje og vigtige at dømme paa, fra sig til Lagmanden eller Rigets Kansler (d. e. Overlagtinget), samt at der maatte blive ansat en edsvoren Skriver, som kunde skrive for Lagretsmændene og undervise dem. Den første Begjæring blev afslaaet, fordi, som det heder, „det er at befrygte, at de skulde sætte de Sager fra dem, som fast ringe maatte være“; derimod blev den anden Begjæring bevilget, idet der blev bestemt, at en Sorenskriver skulde ansættes i hvert Sogn, hvilken af Almuen skulde tillægges en billig Underholdning for sin Umage (Paus S. 426), jfr. Fr. 27 Juni 1592 (Paus S. 436) og Chr. IV. L. I. 4, hvorved Sorenskrivernes Løn og Sportler nærmere blev bestemt, samt Fr. 24 Oktbr. 1634 § 5, hvorved gaves dem Tilsagn om at erholde en Gaard paa 2 Sk℔. Tunge til afgiftsfri Brug, hvilket dog kun paa de færreste Steder blev opfyldt.
Sorenskriver-Embedets Oprettelse maa have givet Bygdetingene en i høj Grad forstærket Betydning som Domstol i første Instans. Da de nu, lige saavel som Lagtinget’ havde faaet en fast lovkyndig Leder, var det naturligt, at de ogsaa maatte blive jevnligere søgte, og at Parterne kun i de vigtigste Sager, eller hvor der var Grund til at befrygte Partiskhed, benyttede Adgangen til at gaa umiddelbart til Lagtinget. Det synes ogsaa, at Forbudet mod at vise de ved Hjemtinget anlagte Sager fra sig til Lagtinget er blevet betragtet som et Paabud om, at Sagerne først skal anlægges ved Hjemtinget, jfr. Dom af 1594, i N. Samll. I. S. 275, og Chr. IV. L. I. 9, hvor Forbudet i Rb. 8 Januar 1357 mod at give Stevning for Kongen og hans Raad (réttinda-bréf) i smaa Sager er
