stændig etisk Institution har vundet almindelig Indgang i Borgernes Bevidsthed.
Den i de germaniske Samfund fremherskende Følelse af Individets Selvstændighed og Utilbøjeligheden til at underkaste sine private Anliggender nogensomhelst ydre Ledelse eller Kontrol, maatte nødvendigvis medføre, at det nærmest ansaaes for hver Borgers egen Sag at skaffe sig Ret og at søge Fyldestgjørelse for lidt Uret. Og navnlig i Norge, hvor selve Samfundsdannelsen var foregaaet uden al Paavirkning af ydre Tryk, og hvor derfor Statsmyndighedens Virken fik sit væsenligste Felt udad, maatte det vare længe, inden en selvstændig offentlig Straffemyndighed kunde udvikle sig. Lige ind i den nyere Tid finder vi Spor af, at den Fornærmedes Adgang til at skaffe sig Ret paa egen Haand ved selve Loven har været anerkjendt, og det betegnes endog som bifaldsværdigt, at man undlader at søge Samfundets Mellemkomst (G. L. 186: „Ingen eier Ret paa sig mere end 3 Gange, uden han hævner sig derimellem“). Og paa samme Tid som Loven mere og mere indskrænker Adgangen til Privathævn, ser man tilllige, at den bevarer hindringen om det ældre Forhold ved fremdeles at betegne Fornærmelsen som Fredløshedssag: at den i Princippet erkjender Hævnens Berettigelse, og omhyggelig stræber at fjerne Hindringerne for mindeligt Forlig. Begge de ældste Love betegner endnu de grovere Æresfornærmelser, Ran og Retsfornægtelse samt modvillig Beskadigelse af Gods som Fredløshedssager. (se G. L. 34, 96 og 138; F. L. V. 21 22 jfr. Hkb. 37 og B. R. 35, 93–95, 152), uagtet Lovene selv i Virkeligheden kun belægger disse Forseelser med Bøder[1]. G. L. 51 kalder Brud paa Fæstemaal Fredløshedssag, skjønt det i Virkeligheden alene medførte 3 Marks Bod. G. L. 216, B. R. 31, erklærer den retløs, som bebreider sin Modpart, at han tidligere tog Ret for sig, og G. L. 240 sætter en Tillægsbod af 3 Mark Sølv for Drabsmanden, naar han
- ↑ Paa Island, hvor Samfundsmyndighedens Indgriben ide indre Forhold var saa meget stærkere end i Norge, har Ordet útlegð allerede i Graagaasen regelmæssig antaget Betydningen „Bøder“, og den mildere Fredløshed (fjörbaugsgarðr) er gaaet over til en treaarig Landsforvisning. – Se V. Finsens Glossarium til Graagaasen S. 685 f.
