I Folkenes Barndom maa Retten nødvendigvis mangle positivt Grundlag. Den Afgjørelse, som Retstvistigheder i det ordnede Samfund altid maa finde, sker efter det almindelige Omdømme om, hvad Rimelighed og Billighed kræver. Dette almindelige Omdømme vil nu hos de forskjellige Folk og til de forskjellige Tider antage en forskjellig Skikkelse efter de forskjellige Vilkaar, som Folket er og har været underkastet, og den forskjellige Udviklingsgang, det som Følge deraf har gjennemgaaet; kun i sine største Træk vil den almenmenneskelige Retsbevidsthed overalt og altid være sig selv lig. – Naar samme eller lignende Retstilfælde flere Gange er forefaldet, danner der sig tilsidst Vedtægter, der fra nu af følges som Norm, uden at det for hver Gang undersøges, om de ogsaa alt vel overvejet, er overensstemmende med hvad Billighed tilsiger. Naar der kan siges at existere saadanne anerkjendte Vedtægter om alle eller de fleste af de Retsforhold, der opstaar hos et Folk, siger man, at det er i Besiddelse af en positiv Ret. Om denne er opbevaret skriftlig, eller ikke, gjør intet til Sagen; skjønt det første, som et Folk optegner, efter at det har lært Bogstavskriften, gjerne er Retssætningerne.
