Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/72

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Kjøbenhavn tilstillet inden Paaske 1685. Den danske Revisionskommission gjennemgik derefter ifølge Reskr. 8 April 1685 Udkastet endnu engang, hvormed den først blev færdig i Juli 1687. Lovbogens Fortale er dateret 15 April 1687, og den blev publiceret som Lov i Forbindelse med Kirkeritualet af 1685 ved Fr. 14 April 1688, og skulde træde i Kraft Mikkelsdag (29 Septbr.) s. A.[1]

Paa Færøerne, indførtes Kristian d. 5tes norske Lov ved Reskr. 12 Maj 1688. For Island synes det at have været Meningen at udgive en egen Lov; dette blev dog ikke gjort, men den ældre Lovgivning forblev gjældende. Sednere er imidlertid større Dele af den norske Ret udstrakt til Island, saaledes Rettergangen (Reskr. 2 Maj 1732), strafferetten (Reskr. 19 Febr. 1734), Arveretten (Reskr. 17 Febr. 1769) m. m. Odelsretten var indført paa Island ved Kristian IV. Fr. 29 Novbr. 1622.

Lovbøgernes væsenligste Kilder er: Jydske Lov af 1241, Kristian den 3djes Koldinghusiske Reces af 13 Decbr. 1558, og Kristian IV. store Reces af 27 Febr. 1643. Derhos Kristian IV. Norske Lov af 1604, Kirkeordinansen af 1607, Frederik den 2dens Forordning om Ægteskabssager af 19 Juni 1582 og samme Konges Søret af 9 Maj 1561.

  1. Aubert, De norske Retskilder I. S. 71–2, 91–104, 338–70 samt 390–94.