Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/73

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
Andet Afsnit
De personretlige Forhold.
§ 17.
Trællenes Retsstilling.

Ligesom alle Oldtidens Folk, anerkjendte de gamle Nordmænd Trældommen.[1] Den samme stærke personlige Selvfølelse, der gjorde den frie Nordmand selv saa utilbøjelig til at underkaste sig nogensomhelst tvingende Myndighed, lod ham paa den anden Side med dyb Ringeagt betragte enhver, der ikke var sin egen Herre, men nødtvungen undergivet en Andens Vilje (ánauðigr maðr). Menneskets naturlige Krav som saadant paa at anerkjendes og behandles som Person

  1. Over dette Emne haves en temmelig rig Litteratur. Foruden Fremstillingen i Keysers Efterladte Skrifter II. S. 289–294 kan nævnes:
    Hurtigkarl F. Th. De servitutis, qvæ inter majores nostros invaluit, indole, Hafniæ 1791. Oversat i Jur. Arkiv No. 2. S. 148–96.
    Calonius, M. De primo in patria servorum jure, Aboæ 1780–93; Opera omnia I. Holmiæ 1841.
    Estrup H. Om Trældom i Norden, Kbhvn. 1823; Saml. Skr. I.
    (Jalles A.) Om den Trældom, som fandt Sted hos vore nordiske Forfædre, i Skilling-Magazin, IV. 1838, No. 11 og 12.
    Eriksen E. Om Trældom hos Skandinaverne, Prisafhandling. Nordisk Universitets-Tidsskrift VII. 3dje og 4de Hefte 1861.
    Gjessing A. Trældom i Norge. Annaler f. nord. Oldkyndighed 1862.
    Maurer K. Die Schuldknechtsehaft nach altnordischem Rechte. Sizungsberichte d. kgl. bayer. Akad. d. Wissenschaften 1874 I. Philos. philol. Classe S. 1–47.
    – Die Freigelassenen nach altnorwegischem Rechte. Sitzungsber. d. kgl. bayer. Akad. d. Wissensch. 1878 I. Philos-philol. Cl. S. 81–87.