De kongelige Forordninger efter Recessen af 1643 besidder vi trykte i H. Gødes Udgave, der udgjør 1ste Bind af Kvartudgaven af Forordninger, hvilken dog ikke er fuldstændig. Som nogle af de vigtigste kan mærkes:
1. Frederik den 3djes Forordning om Skyds- og Vejvæsenet af 24 Oktbr. 1648, hvilken de jure gjaldt lige til Skydsloven af 1816 og Vejloven af 1824.
2. Skibsartikler af 1 Juni 1657.
3. Arvehyldningsakten af 28 Oktbr. 1660, jfr. Revers af 7 Aug. 1661.
4. Provisional-Ordinans af 4 Novbr. 1660, hvorved Regjeringskollegiernes Anordning, som Følge af den nye Statsforfatnings Indførelse, foreløbig blev bestemt.
5. Privilegier for Adelen og Gejstligheden af 24 Juni 1661.
6. Privilegier for Kjøbstæderne i Norge af 30 Juli 1662.
7. Kongeloven af 14 Novbr. 1665, der dog først blev kundgjort ved Trykken under 4 Septbr. 1709.
8. Kristian den 5tes Privilegier for Greverne og Friherrerne af 25 Maj 1671.
9. Fr. om Medicis og Apothekere af 4 Septbr. 1672.
10. Fr. om Commercien af 16 April 1681.
11. Lagsartiklerne af 4 Novbr. 1682 o. fl.
12. Krigsartikelsbrev for Landetaten og Krigsrets-Instruktion af 9 Marts 1683.
13. Bergordinans af 23 Juni 1683.
14. Instrux for Amtmændene af 1 Febr. 1685.
15. Kirkeritual af 25 Juli 1685.
Derhos kan mærkes Forordningerne om en Høiesterets Oprettelse i Kjøbenhavn af 14 Febr. 1661 og om en Overhofrets Oprettelse i Kristiania, Reskr. og Fr. 14 Marts 1666.
Strax efter Suverænitetens Indførelse traf Frederik den 3dje Foranstaltninger til en ny almindelig dansk Lovbogs Udgivelse, der skulde erstatte de gamle, indbyrdes uoverensstemmende og ved en Mængde sednere Forordninger foran-
