drede og derhos forældede, danske Provinciallove (Skaanske Lov, Valdemars og Eriks Sjællandske Love samt Valdemar den 2dens Jydske Lov af 1241). Ved Befaling af 26 Jan. 1661 nedsattes en Lovkommission af 22 Medlemmer af den adelige, borgerlige og lærde Stand, og, da der intet kom ud af denne mandstærke Kommissions Arbejde, blev det ved Reskr. 16 Novbr. 1662 overdraget 4 af dens Medlemmer at fuldføre det. Denne Kommission forelagde et Udkast til en Rettergangslov; men noget andet Udbytte kom der ikke, hvorfor der ved Reskr. 23 Febr. 1666 blev nedsat en tredje Kommission. Fra denne fremkom der ogsaa i 1667 et Udkast til Lovbog. (codex Fredericius), forfattet af den lærde Professor Rasmus Vinding, og omarbejdet af ham 1669. I det følgende Aar døde Kongen, men hans Søn, Kong Kristian den 5te, fortsatte Faderens Værk Udkastet af 1669 blev gjennemgaaet og drøftet, revideret af en Kommission 1672 og atter omarbejdet af Forfatteren (formodentlig 1674). Efter at derefter dette Vindings 3dje Udkast havde undergaaet ikke mindre end 3 Revisioner, blev det endelig ved Resl. 3 Jan. 1682 befalet trykt, og derefter ved Fr. 23 Juni 1683 publiceret som Lov.[1]
Under dette vaktes ogsaa Forsæt om en ny Revision af den norske Lovgivning, hvorunder man tillige tilsigtede at bringe denne til saa meget som muligt at stemme med den danske. Allerede i 1664 havde Statholder Gyldenløve gjenoptaget Bjelkes gamle Forslag om en Revision af den norske Lov, hvilken han foreslog overdraget til Medlemmerne af Overhofretten, idet han tillige fremhævede Ønskeligheden af, at Loven blev bragt i Overensstemmelse med den forandrede Regjeringsform. Paa gjentagen Forestilling af Gyldenløve, blev det ved Reskr. 25 Marts 1666 paalagt Lagmændene under Gyldenløves Ledelse at foretage Lovbogens Revision. Men uagtet gjentagne Paamindelser blev
- ↑ Aubert, De norske Retskilder I. S. 62 fgg. V. A. Secher, om Teksterne af Kong Christian V. Danske Lov; i Ugeskrift for Retsvæsen 1878 S. 737 fgg. Kofod Ancher, Om det danske og norske Lovarbejde under Frederik III og Christian V. i Juridisk Arkiv I. S. 66 fgg.
