Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/59

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Trondhjem 15 September og Oslo 7 Oktober 1578, stadfæstet af Kongen (Paus S. 369 og 385);

7. Herr Bjørn Anderssøns, Jørgen Skrams og Maurits Styges Reces, Oslo 8 Juli 1580 (Utrykt; jfr. Samll. t. n. Folks og Sprogs Hist. V. S. 651 fgg.)

Anmærkning. Ogsaa for Danmark, hvor Herredage afholdtes hvert Aar, udgaves der i denne Periode, fornemmelig under Kong Kristian den 3dje, dere Recesser, der er trykte i Kolderup-Rosenvinges Samling af gamle danske Love 4de Del. Den vigtigste af dem er den Koldinghusiske Reces af 13 Decbr. 1558, der er en af Kristian den femtes Lovbogs vigtigste Kilder. Det er den, som menes, naar «Recessen» citeres uden videre Tillæg. Disse Recesser gjaldt ikke for Norge; men de trængte ind i Praxis og paaberaabes jevnligen. Paa Island blev den koldinghusiske Reces ved Kgbr. 20 Marts 1563 udtrykkelig tillagt subsidiær Gyldighed.[1]

Under Frederik den 2dens Regjering udgaves en ny Søret af 9 Maj 1561, fælles for Norge og Danmark. Norges oprindelige Søret (det 9de Afsnit af Byloven) havde forlængst tabt sin Anvendelse, da Handelen saa godt som ganske var kommen i Hanseaternes Hænder, og disse anvendte sine egne Sø-Vedtægter, den saakaldte visbyske Søret, hvilken derfor blev faktisk gjældende over hele Norden, indtil Hanseaternes vælde blev knækket ved Midten af det 16de Aarh. Frederik den 2dens Søret er væsenlig bygget paa den visbyske, og er den fornemste Kilde til Kristian den femtes Lovs 4de Bogs første 4 Kapitler. – Endvidere udgav Frederik den 2den en ny Gaardsret af 9 Maj 1562, ligeledes fælles for Norge og Danmark, indeholdende Regler for Besætningerne paa de kongelige Slotte og Fæstninger, saavelsom for Adelens Borge. Den er væsenlig bygget paa ældre fælles-nordiske Kilder og beslægtet med Haakon Magnussøns ovenfor, S. 43 omtalte norske Borgret.

Af andre vigtigere Love fra det 16de Aarh. kan mærkes:

Kristian d. 3djes Privilegier for Bergværkerne af 9 Juni 1539 og hans Bergordinans af Maj 1540 (Krags Hist. I. S. 702 fgg.);

  1. Aubert, De norske. Retskilder S. 77–8.