Kong Haakons Retterbøder om Udlændingers Handel i Kjøbstæderne af 14 og 15 Novbr. 1316.[1]
Kong Haakons Rb. om Ægtefællig (gl. L. III No. 57).
Kong Haakons Borg-Ret eller Artikler for Besætningerne paa de kongelige Borge (N. gl. L. III. No. 61). – Sandsynligvis et Privatarbejde, hvorfor et svensk, eller maaske snarest tydsk Forbillede har ligget til Grund.[2] Den kan i Forbindelse med Hirdskraaen betragtes som den ældste Militærlovgivning.
Overenskomst mellem Norge og Sverige i Anledning af Magnus Erikssøns Udnævnelse til begge Rigers fælles Konge af 26–28 Juni 1319.[3]
Magnus Erikssøns Retterbod om Domsafsigelsen i Kristenretssager af 30 August 1337.
Magnus Erikssøns Retterbøder om Mened, Snigmord og Knivsting af 18 Februar 1348, og om Sysselmændenes Bestikkelse og Rettens Pleje af 8 Januar 1357.
Kong Haakon Magnussen den yngres store Rb. for Østerdalen af 22 Februar 1358 (Dipl. Norv. VI. No. 238 jfr. 593). – Sidestykke til Oldefaderens Retterbøder for Oplandene af 1293, 1297 og 1298.[4]
Kong Haakons Rb. om Hansestædernes Privilegier af 29 Januar 1377.
Kong Haakons udaterede Rb. om Mynten og Handelen i Kjøbstæderne (N. gl. L. III. No. 114).
Endvidere haves der, især af de sednere Konger, en stor Mængde specielle Privilegier for de enkelte Byer, navnlig for Bergen, Oslo, Tunsberg og Skien.
En vigtig Retskilde i dette Tidsrum er ogsaa de gejstlige Statuter eller Anordninger, givne paa Provincialkoncilierne (biskupaþing) under Forsæde af Nidaros’s Erkebiskop, angaaende kirkelige Forhold, der laa eller paastodes at ligge udenfor Statens Omraade. Da Jons Kristenret ikke aner-
