Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/50

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Kong Haakons Rb. om Landprang af 16 Oktbr. 1299.

Kong Haakons Rb. om Konge-Arven og Rigsstyrelsen under Kongens Mindreaarighed af 9de (16) Septbr. 1302.[1]

Kong Haakons Retterbøder om Landstrygere og Pasvæsen (hvilket her første Gang forekommer), samt om Oprettelsen af Gjæstgiverier af 29 Mai 1303, saavelsom hans Retterbøder af 6 og 11 Oktober s. A. angaaende Rettens Haandhævelse, Ombudsmændenes Vilkaarlighed, Undsigelser, Fredløses Straf. m. v. (N. gl. L. III. No. 16–19 og 55–56.[2]

Kong Haakons Rb. om Ophævelse af Jarle- og Lændermandsværdigheden samt Embedsværkets Anordning iøvrigt af 17 Juni 1308.[3]

Pave Clemens d. 5tes Brev af 5 Februar 1308, hvorved Geistligheden ved de 14 kongelige Kapeller i det væsenlige unddrages den almindelige Diøcesanmyndighed og stilles under Forstanderskab af Provsten ved Apostelkirken i Bergen som Magister capellarum regiarum (Dipl. Norv. I. No. 113), samt Kong Haakons Rb. af 31 Aug. 1314: at Provsten ved Mariakirken i Oslo herefter tillige skal være Kronens Kansler[4] (Dipl. Norv. I. No. 143).

Kong Haakons store almindelige Retterbod for Norge af 2 Maj 1313.[5]

Kong Haakons store almindelige Retterbod for Island af 14 Juni 1314. (Lovsamling for Island I.);

Kong Haakons Retterbøder om Luxus i Klæder af 21 Oktbr. 1314 og 8 Decbr. 1315.

Kong Haakons Rb. om Brevbrud af 25 Novbr. 1315.

Kong Haakons Rb. om Udlændingers Told af 30 Juli 1316, den ældste Toldtarif.

  1. Munchs Hist. IV. 2 S. 391–403. Keyser, Den norske Kirkes Hist. II. S. 111–14.
  2. Munchs Hist. IV. 2 S. 372–8.
  3. Munchs Hist. IV. 2 S. 483–93: Keyser, Den norske Kirkes Hist. II. S. 116–18. Aschehoug, Norges offentlige Ret I. S. 117.
  4. Munchs Hist. IV. 2 S. 477–83 og 610–2; Keyser, Den norske Kirkes Hist. II. S. 121–3, 149–53 og 178–9.
  5. Munchs Hist. IV. 2. S. 612 fgg.