Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


er tilføjet til Slutning. – Ogsaa Jonsbogen stemmer helt gjennem med den norske Lov, hvor ikke Islands særlige Forhold gjorde Afvigelser nødvendige. Istedetfor den norske Lovs Udfarebolk har Jonsbogen et Afsnit om Undersaatternes Skyldighed at erlægge Skat og Tingfarekjøb m. v.; efter Arvebolken indskydes et eget Afsnit om Værgemaal og Fattigforsørgelse (framfœrslubálkr), Odelsløsningen er udeladt af Landbrigdebolken, efter Landslejebolken indskydes et Afsnit om Vrag, Drivtømmer og Hval (rekabálkr), og efter Kjøbebolken Søretten.

Loven er inddelt i 9 Afdelinger eller Bolker: a) Landsloven: 1. Tingfarebolk, 2. Kristendomsbolk, 3. Udfare- eller Landværnsbolk, 4. Mandhelgebolk, 5. Arvebolk, 6. Landbrigdebolk, 7. Landslejebolk. 8. Kjøbebolk og 9. Tyvebolk. – b) Byloven: 1–5 som i Landsloven, 6. Byordningen, 7. Kjøbebolk, 8. Tyvebolk og 9. Søretten. – c) Jonsbogen: 1. Tingfarebolk, 2. Kristendomsbolk, 3. Thegnskylda, 4. Mandhelgebolk, 5. Arvebolk og Forsørgelsesbolk, 6. Landbrigdebolk, 7. Landslejebolk og Vragbolk, 8. Kjøbebolk og Søret og 9. Tyvebolk.

Af særskilte Retterbøder fra Magnus Lagabøter haves ikke mange, da de vigtigste er indtagne i Lovene. Allerede i Begyndelsen af sin Regjering udgav han en Anordning, indeholdende Forbud mod Aager samt om Ødegaardes Skattepligt (N. gl. L. II. S. 484), og i en Retterbod af 1267 indskjærpede han Faderens Anordning om Tiende og Olafs- og Halvardsskot (N. gl. L. II. S. 453). – Samtidig med den tunebergske Overenskomst 1277 udstedte han et nyt, skjærpet Tienderegulativ, jfr. Rb. 22 Septbr. 1277 (N. gl. L. II. S. 474, 483 og 486), og ved Retterbod af 13 Septbr. 1277 indrømmede han Kirken nye Friheder, navnlig udvidet Andel i Bøder, og stadfæstede den Erkebiskoppen af Faderen tilstaaede Myntret.

Kort efter Hirdskraaens Udgivelse tilstod Kongen sine haandgangne Mænd Ledingsfrihed, ligesom der allerede ved Forliget til Bergen var tilstaaet Gejstligheden, og dette blev Oprindelsen til den Adel og Gejstlighed sednere tilkommende Skattefrihed for sine Ejendomme. Ved en Forordning af 1277 tillagde derhos Magnus Lændermændene Tittelen