Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/321

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


til stadig Tjeneste, se G. L. 70[1], F. L. X. 10. Kontrakten opfattedes som en Handel om Arbejdet (verk) paa den ene, i og Løn og Kost (vist) paa den anden Side. Lønnen kaldtes leiga, og Tjenestetiden synes almindelig at have været et Aar (M. L. III. 12: «er verkmaðr gengr i fyrstu vist») Vilde Bonden ikke modtage eller beholde Tyendet, maatte han betale ham den betingede Løn (kaup) tilligemed Kostpenge (matarverð); vilde omvendt Tjeneren ikke tiltræde eller forlod han sin Tjeneste, maatte han bøde ligesaameget til Husbonden, som han skulde haft i Løn; dog intet Vederlag for Kosten. Det samme skulde ifølge F. L. den bøde, der vidende tog den Bortløbne i sin Tjeneste. Hvor Nogen havde fæstet sig til Flere, havde den første Fortrinet. I begge Tilfælde skulde derhos bødes 12 Ører i Haandsalslit, og Sagen søges som vitterlig Gjæld. Var Tyendet udueligt til den betingede Tjeneste, skulde der ske Afslag i Lønnen (leigufall) efter uvillige Mænds Skjøn; blev Tyendet sygt, skulde dog intet Afslag i Lønnen ske, hvis Sygdommen ikke varede over 5 Dage; men varede den længere, skulde Bonden have Erstatning for Arbejdstab og Kosthold efter uvillige

  1. Nú kaupir maðr verk at frjálsum manni, þá skal hann þat alt halda, sem þeir verða á sáttir. En ef búandi vill eigi halda máli við leigumann sinn ok visar hanum or vist, þá skal hann krefja með vátta tvá vistar ek bjóða verk sín, slík sem þeir urðu á sáttir. Nu ef búandi vill þat eigi, þá er hann sekr at 12 aurum, en hinn hafa kaup sitt ok matar-verð þat er úneytt er. Nú ef leigumaðr vill eigi halda máli við búanda, þá skal hann krefja hann verka slíkra sem hann handsalaði hánum, ok bjóða hánum vist með váttum. En ef hann vill eigi, þá er hann sekr aurum 12. En þá á búandi slíkt at heimta at hánum sem hann skyldi reiða hánum; en matar hefir hann ekki, því at hann hafnar sjálfr. En ef hann tekr mannsverk á hønd sér ok getr eigi vunnit, þá skulu menn meta hvert leigufall hánum skal í því vera. Nú legst leigumaðr sjúkr eða sárr; ef hann liggr 5 nætr, þá skal ekki leigufall í því vera; en ef hann liggr lengr, þá skulu menn meta verka-tjón ok mat þann er hann neytir, ellar fœri á hendr erfingja. Nú festir maðr úmaga í vist, þat skal ok halda. En ef hann vísar hánum er vist ok gengr hann húsa á milli, þá skal hann gjalda merkr þrjár ok varðveita hánum sem mælt var.