Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/300

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


byggede Rede paa Gaarden, tilhørte efter G. L. 75 Lejlændingen, men efter F. L. XIII. 5 og M. L. VII. 52 Jorddrotten. Efter G. L. 75 jfr. 6 maatte Lejlændingen ikke holde unødige Gjæstebud paa Gaarden, og efter F. L. XIII. 1 ikke holde mere end én Inderst (húsbeða, jfr. Rb. 28 Juni 1295 Kap. 3 samt Overskriften i Cod. B.). – Jorddrotten var efter M. L. VII. 12 forkjøbsberettiget til det Korn og Hø, som Lejlændingen vilde sælge.

For det Tilfælde, at flere Lejlændinger boede paa samme Gaard, indeholder Lovene forskjellige Forskrifter om deres indbyrdes Forhold, der er ganske analogt med Jordfællesskabet. Det forudsættes, at Opsidderne skifter Jorden og Husene mellem sig (G. L. 81, F. L. XIII. 2 samt 18–22, der efter sine Ord omfatter saavel Sambrugere som Samejere, og M. L. VII 12, 15 og 18, Chr. IV. L. 11, 13 og 16, Kilder til Lovb. 3–12–9 fgg. og 3–14–8). G. L. foreskriver, at det foretagne Skifte bliver bindende for begges Brugstid, men hver Gang der kommer en ny Lejlænding paa Gaarden, kan denne kræve nyt Skifte; hvorimod M. L. tænker sig Forholdet mere permanent og bestemmer, at den ny tilkomne Lejlænding skal tage de Tejge og den Del af Husene, som hans Formand havde. Skiftet (hafnskipti (?), jfr. F L. XIV. 4, se og Dipl. Norv. III. No. 366) omfattede, ligesom Odelsskifte, alene Ageren og Engen; til Grund for samme lagdes Størrelsen af den Landskyld, enhver svarede (eptir leigu-burð). Udmarken og Havnegangen benyttedes, ligesom af Samejere, i Forening, og de samme Regler for Benyttelsen gjaldt her, som for disse. Om Fordelingen af Budbyrd og Fattiges Flytning se F. L. II. 23. Med Hensyn til Husene forbydes det udtrykkelig at hugge flere Døre, end der var, da Lejlændingen kom til Gaarden; til de Døre, som var uskiftede, havde alle Opsidderne lige Ret. – Opbrændte noget Hus ved Lejlændingens eller hans Folks Uforsigtighed, var han pligtig at bygge et nyt istedet; og efter F. L. var enhver selv ansvarlig for sine Huse og Skove, om end Skaden opstod ved en andens Ild (G. L. 73; F. L. XIII. 2, M. L. VII 27).

Om Lejlændingens Forhold ved Gaardens Fratrædelse indeholder alle Lovene meget detaljerede Regler, se G. L.