Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/295

Denne siden er korrekturlest

hvor det udtrykkelig siges, at Lejekontrakten i sig selv alene giver Lejlændingen Adkomst til Jordens Besiddelse de første 12 Maaneder; men at han ved Udeblivelse med Afgiften til den fastsatte Termin «uhjemler sig Jorden». – Alle Lovene bestemmer, at man skal saavel leje Jord som betale Lejeafgiften (landsleiga, landskyld) i Vidners Overvær. Tog Nogen anden Mands Jord i Besiddelse, uden paa lovlig Maade at have lejet den (ef maðr sitr á útekinni jörðu); forfaldt han i Landnam, og, hvis han ikke paa Opfordring drog bort, kunde han stevnes til Tings for Ran og bortdrives ved Tingmændenes Bistand (G. L. 77, F. L. XIV. 2 jfr. XIII. 17 i Beg., M. L. VII. 11). – I Tilfælde af Kollision mellem Flere, der paastod at have lejet samme Jord, havde den første Lejer Fortrinet, selv om den anden allerede havde taget Jorden i Besiddelse (G. L. 78, F. L. XIII. 17, M. L. VII. 6); men Jorddrotten var pligtig at skaffe denne en anden lige saa god Gaard istedet eller betale ham efter G. L. 6 Ører i Haandsalslit, og efter F. L. og M. L. et Aars Leje. F. L. XIII. 1 jfr. 17^[1], og M. L. VII. 8 foreskriver i denne Henseende, at den tilflyttende Lejlænding vidnesfast skal tilsige Gaardens Beboer; paastaar nu Besidderen, at han selv har bygslet Gaarden, maa han strax lovfæste og forfølge sin Sag ved Femterstevne, hvor da Prioritetsspørgsmaa1et bliver at undersøge. Undlader han dette,

↑ F. L. XIII. 1: Með váttum skal land leiga ok svá leigu gjalda. Ábúð jarðar heimilar tekju en landsleiga heimilar lóð ok allan áverka. Sá er fardagr hinn fýrsti, er rúmheilagr er eptir þrettánda dag um jól. En ef maðr reiðir fararlass hit fyrsta í garð, þá hefi með sér vátta tvá, ok segi Þeim til, er á jørðu býr. En ef sá kallast eiga tøku, þá festi hann løg fyrir ok leggi fimtarstefnu með þeim sømu váttum, nema hann fái aðra til; en ef hann leggr eigi fimtarstefnu, þá hefi sá jørð, er til reiddi. – Kap. 17: Ef tveir menn eigu tekju á jørðu einni, ok segir sá er fyrri tók, vátta sina aflendis, þá skal hann hafa 12 mánaði þá jørð, ef menn vitu þat En ef þeir váttar bresta hánum á 12 mánaða fresti, þá skal hann eiga, er tók með váttum, lóðina alla er úneytt er, en verð þeirrar er neytt er; þá skal vera mørk tølu-eyrir sáldssáð hvert ok fylgi heyit. En landsdróttinn skal hafa leigu af þeim er lóð eignast, en landnám silfrmetit af þeim er á bjó.

[1] F. L. XIII. 1: Með váttum skal land leiga ok svá leigu gjalda. Ábúð jarðar heimilar tekju en landsleiga heimilar lóð ok allan áverka. Sá er fardagr hinn fýrsti, er rúmheilagr er eptir þrettánda dag um jól. En ef maðr reiðir fararlass hit fyrsta í garð, þá hefi með sér vátta tvá, ok segi Þeim til, er á jørðu býr. En ef sá kallast eiga tøku, þá festi hann løg fyrir ok leggi fimtarstefnu með þeim sømu váttum, nema hann fái aðra til; en ef hann leggr eigi fimtarstefnu, þá hefi sá jørð, er til reiddi. – Kap. 17: Ef tveir menn eigu tekju á jørðu einni, ok segir sá er fyrri tók, vátta sina aflendis, þá skal hann hafa 12 mánaði þá jørð, ef menn vitu þat En ef þeir váttar bresta hánum á 12 mánaða fresti, þá skal hann eiga, er tók með váttum, lóðina alla er úneytt er, en verð þeirrar er neytt er; þá skal vera mørk tølu-eyrir sáldssáð hvert ok fylgi heyit. En landsdróttinn skal hafa leigu af þeim er lóð eignast, en landnám silfrmetit af þeim er á bjó.

[1]