Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/296

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


skal den tilflyttende (om hvem det vel forudsættes at være in confesso, at han virkelig har lejet) have Gaarden. Angav imidlertid den Besidder, der paastod at have lejet først, at hans Vidner var udenlands og dette bevistes, havde han Ret til at beholde Jorden i 12 Maaneder; men hvis han ikke inden denne Tid fik sine vidner førte, maatte han udlevere hele det Aars Avling til sin Modpart og betale Erstatning for, hvad han deraf havde forbrugt, samt Landnam til Jorddrotten; Landskylden skulde derimod betales af Modparten, som oppebar Afgrøden.

Bygselforholdet fortsattes, som det synes, uden videre Fornyelse, saalænge indtil nogen af Parterne opsagde samme. G. L. taler imidlertid ikke udtrykkelig om nogen Opsigelse, og F. L. XIII. 3, M. L. VII. 7, bestemmer alene, at Lejlændingen skulde opsige før Jul; i modsat Fald var han pligtig at beholde Jorden og betale Lejen for det følgende Aar, hvis Jorddrotten krævede det. Om Opsigelse fra Jorddrottens Side tales der ikke uden for det Tilfælde, at denne som Boslitsmand selv vil tage Gaarden i Brug før Lejemaalets Udløb (F. L. X. III. 2, M. L. VII. 41); men sandsynligvis er det Lovenes Forudsætning, at Jorddrotterne under andre Omstændigheder ikke opsagde sine Lejlændinger, uden samtidig at bygsle Jorden til en ny Lejer, og da faldt det vel af sig selv, at den gamle Lejer maatte erholde tilstrækkelig Kundskab om det Passerede.

Var Lejemaalet udtrykkelig sluttet paa længere Tid end et Aar, synes alligevel Lejlændingen at have været berettiget til at fratræde samme. Jorddrotten var derimod ikke berettiget til fra sin Side at hæve Forholdet, med mindre han selv var Boslitsmand og vilde bruge sin Gaard; da kunde han ifølge F. L. XIII. 2 og M. L. VIII. Chr. IV. L. ibid. opsige Lejlændingen før Jul og forlange, at denne skulde flytte, mod i Erstatning at erholde et Aars Leje; om Jorddrotten derimod solgte eller bortskjænkede Jorden, beholdt ligefuldt Lejlændingen samme sin Tid ud. Lejlændingens eller Jorddrottens (og efter F. L. og M. L. tillige dennes Ombudsmands) Død medførte derimod altid Kontraktens Ophævelse (G. L. 79, F. L. XI. 15 og XIII. 3 jfr. XIV. 1,