udførlige Anordninger angaaende Orden og Politi ved Fisken. Fiskernes indbyrdes Forhold, Fangstens Behandling, Toldafgifter m. v. Den ældste af disse saakaldte Motbøger er af 12 Juli 1561 (jfr. Kgbr. 19 April s. A. og 15 Aug. 1564); siden udkom de stedse fuldstændigere under 26 Oktober 1575, 3 September 1583, 9 Oktober 1584, 7 Oktober 1585, 26 August 1586 og 24 September 1589. Af andre Anordninger vedkommende dette Fiskeri kan mærkes Kongebreve af 17 Decbr. 1580, 20 Aug. 1581, 14 April 1582, 14 September 1583, 29 September 1584, hvorved det paabydes, at Silden strax skal saltes og nedlægges paa Stedet, før den udføres, men sednere dog tillades under visse Indskrænkninger at udføre den raa Sild. I disse Fiskerier tillodes ogsaa Fremmede at deltage, dog mod forhøjede Afgifter; hvorimod Udlændinges Deltagelse i de øvrige store Fiskerier var forbudt, se Kgbr. 5 Novbr. 1580 og 12 Juli 1581; skjønt herfra dog undertiden ved specielle Bevillinger tilstededes Undtagelser, se saaledes Kgbr. 16 Decbr. 1551 og 1 Novbr. 1553. – Angaaende de fremmede Kjøbmænds Handel paa Fiskeværene udgaves forskjellige indskrænkende Bestemmelser af Hensyn til Byernes egne Borgere, saaledes Kgbr. 13 Juni 1569, hvorved det forbødes Udlændinge at handle i Marstrand mellem Fastelavn og Mikkelsdag, se og Kgbr. 6 April og 13 Juli 1581 og 9 Oktober 1585.
For de øvrige Fiskerier havdes ingen tilsvarende udførlige Anordninger; men ved disse, der havde bestaaet fra ældgamle Tider, havde der vistnok uddannet sig forskjellige lokale Vedtægter. Iøvrigt gjaldt Bjarkøretten som almindelig Lov for de under Fiskerierne opkommende Retsforhold, se B. R. 42. – Ved Kgbr. 27 Marts 1564 blev de i Motbogen for Fiskeriet i Viken foreskrevne Regler erklærede ogsaa at skulle gjælde for Fiskerierne i Bergenhus Len, jfr. Kgbr. 15 Aug. s. A (Registr. S. 431). – Under 24 Aug. 1639 udfærdigede Lensherren Oluf Parsberg en udførlig Anordning om Sildfiskerierne i Trondhjems Len, der blev stadfæstet af Kongen 6 Juni 1640 og 6 Februar 1650.
At der af Fiskefangst maatte svares Tiende, er allerede tidligere omhandlet. Den blev imidlertid, som det synes,
