Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/274

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


idetmindste efter Reformationen ikke krævet uden ved de Fiskerier, der dreves som formelig Næringsvej; men var iøvrigt ikke indskrænket til de store Fiskerier, hvorimod den navnlig ogsaa fordredes af Laxefiske, se Kgbr. 18 Juli 1573, 21 Juli 1604, 26 Juni 1608 og 20 Juni 1610. – Fremdeles var det en Selvfølge, at Fiskevarer ved sin Udførsel til Udlandet maatte svare Told, og det er ovenfor bemærket, at de Fremmede, som deltog i Sildfiskeriet under den norske Kyst, maatte erlægge en særskilt Afgift, der benævntes Aaresild (Kgbr. 12 Juli 1561 o. fl.). Iøvrigt synes Fiskeriet i Norge ikke at have været særskilt beskattet. Dog blev ved Reces 1568 Art. 20, som det siges, med Bøndernes eget Samtykke, hver Sildfisker paalagt en Afgift af 1 Fjerding Sild til Kongen; hvorimod til Gjengjeld Kongens Forkjøbsret til sild blev ophævet.

En enkeltstaaende Fredningsbestemmelse blev given ved Kgbr 13 Septbr. 1602, hvorved det paa Agdesiden blev forbudt at fange Lax i Legetiden.

Med Hensyn til Hval og Sæl indeholdt de gamle Love en Række særskilte Bestemmelser, som med endel Forvanskninger er gaaede over i Lovb. 5–12.

Om Hval handler G. L. 149 og 150; F. L. XIV. 10; B. R. 145; M. L. VII. 64, Chr. IV. L. 61. – Fangsten af Hval var fri for Alle; dog var det efter G. L. og M. L. forbudt at vejde Hvalen i Sildfisket (sildreki) under 40 Marks Bod. Rendte den anskudte Hval op paa Nogens Land og blev siddende der, tilkom Grundejeren Halvparten af Hvalen. M. L. bestemmer derhos, at, hvis Nogen har skudt en Hval med mærket Skud, og derefter en Anden finder den, tilkommer Vejderen og Finderen Halvparten hver.

Fornemmelig er det dog Fund af døde og indstrandede Hvale, hvormed Lovene beskjæftiger sig. Efter G. L. og M. L. tilfaldt Hval, som fandtes flydende paa Dybet, Finderen, hvis han var Hauld eller havde højere Ret, og Hvalens Længde ikke oversteg 18 Alen; havde Finderen ringere Ret, maatte han kun beholde Hval, som ikke var større end 9 Alen. Større Hvale tilhørte Kongen. Finderen skulde afspække Hvalen i Vidners Overvær, eller lade Skelettet