Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/167

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


han tilbageføre det Overskydende ved Arveskiftet. Samme Lov bestemte endvidere, at, hvis Søn i sin Tid havde faaet sin Arvelod, men var død før Faderen, skulde hans Sønnesøn ikke tage Arv efter denne, hvis han efterlod andre ægte Børn eller Fader; men i modsat Fald skulde Sønnesønnen, selv om hans Fader tidligere havde faaet sin Lod, dog tage Arven, inden denne gik over til 2den Arvegangsklasse. Denne Bestemmelse, der kun slet passer til en Lovgivning, som ingen Repræsentationsret kjender, er, mærkeligt nok, udeladt i Chr. IV. L. ibid., uagtet denne Lov netop gjennemfører Repræsentationsretten i hele Descendensen. Jfr. den danske Fr. 23 April 1632 § 6 og st. Rec. 2–7–1, der er Kilden til Chr. V. N. L. 5–4–5 og 5–2–61. Udenfor Descendensen og arveberettigede Kvinders Hjemmegift er ingen Kollationspligt paabuden.

I denne Forbindelse maa endvidere mærkes de ovenfor S. 117 og 154 anførte Bestemmelser om Nødvendigheden af Arvingernes Samtykke, hvor Ægtefolk vilde oprette Fællig, saavelsom hvor Nogen vilde ætlede uægte Børn.

Angaaende Fremgangsmaaden ved Arvens Tagelse bestemte G. L. 115, der i det væsenlige er gaaet over i M. L. V. 12, 13 og 14, B. L. og Chr. IV. L. ibid., jfr. F. L. IX. 22–28, se og M. L. V. 25, Chr. IV. L. ibid., at, naar en Mand var død, skulde Arvingen, om han var myndig og tilstede, sætte sig i hans Højsæde og stevne alle Fordringshavere (samt fraværende Medarvinger, Kap. 122) til at indfinde sig den 7de (eller 30te) Dag, da Arven skulde vurderes og Gjælden betales, jfr. 119. Var Boet utilstrækkeligt, skulde, efterat Panthaverne var dækkede, de øvrige Kreditorer forholdsvis lide Afkortning. Efterlod den Afdøde sig Enke, og der ikke var lagt Fællig, skulde hendes Tilgift dog staa tilbage for de Kreditorer, der var ældre end Ægteskabet, samt for Umyndiges Krav. Derimod gik hun for sin Hjemgift og Umyndige for sit Krav foran andre Kreditorer; men indbyrdes maatte disse Fordringer konkurrere. – Om Bødefordringer bestemmer F. L. XI. 11, at, selv om Bøderne ikke er fæstede før den Skyldiges Død, kan Arvingen dog søges derfor, hvis Gjerningen er notorisk; dog kun forsaavidt