Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/154

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


F. L. VIII. 1–15 følger som almindelig Regel, at Bauggildismenn udelukker Nefgildismenn og Mand Kvinde i lige Grad (se F. L. IX. 8[1]). Arvegangsordenen er her: 1) søn, ægtefødt eller ætledet, 2) Fader, 3) Datter og ægtefødt Sønnesøn efter ægtefødt Søn, hver for det halve, 4) Sønnedatter og ægtefødt Sønnesøn efter uægtefødt Søn paa lige Maade, 5) samfædre Broder, 6) samfædre Søster, 7) Farfader, Farbroder og Brodersøn, hver for en Tredjedel, 8) Farmoder, 9) ægtegift Moder, Faster og Broderdatter, den første Halvdelen, de 2 andre hver en Fjerdepart, 10) sammødre Broder og Farbroders Søn tilsammen, 11) sammødre søster og Farbroders Datter tilsammen, 12) uægte Søn, 13) uægte Broder, 14) uægte Datter, 15) Farfaders Broders Sønnesøn og 16) Farfaders Broders Sønnedatter (Art. 9), 17) Morfader og Dattersøn tilsammen, 18) Mormoder og Datterdatter tilsammen, 19) Morbroder og Søstersøn tilsammen, 20) Moster og Søsterdatter tilsammen 21) Fasters Søn og Morbroders Søn tilsammen og 22) Fasters Datter og Morbroders Datter tilsammen (Art. 12 jfr. Hkb. 66), 23) Mosters Søn, og 24) Mosters Datter (Art. 13). Hertil føjedes ifølge en Retterbod af Magnus Barfods sønner (Art. 15): 25) uægtefødt (samfædre) Farbroder og Brodersøn samt ægtefødt sammødre Farbroder og Brodersøn, alle tilsammen; disse deler efter Personernes Antal, 26) jævnskylde Kvinder paa samme Maade, 27) uægtefødt sammødre Farbroder og sammødre Farbroders Søn uden Hensyn til ægte Fødsel, 28) jævnskylde Kvinder, alle paa samme Maade, 29) nærmeste slægtning inden 5te Mand. Om de første 24 Klasser gjælder, at det ikke kom i Betragtning, hvor mange Individer der var i hvert Slægtled; manglede noget Led inden samme Klasse, tog de øvrige hele Arven, før den kom til den næste Klasse[2]. Datter arvede

  1. Hvervitna er jafnnánir eru hinum dauða karlmaðr sem kona, þá skal karlmaðr gánga til arfs en kona í frá, ef þau eru bæði í bauggildi eða bæði í nefgildi; en ef hon er manni nánari, þá kemr hon fyrri til arfs. En bauggildismenn eru fyrri í arfi, hvárt sem er karlmaðr eða kona, heldr en nefgildismenn.
  2. Þeir eigu báðir einn arf at taka, ok verðr hverr þeirra annars arfi.