Side:Bogtrykkeren Benjamin Franklin.djvu/110

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Betaling først om 6 Maaneder, og dette har maaske lokket hid mange af Eder, som ikke har en Skilling i Lommen. Men I maa tænke over, hvad det er at sætte sig i Gjæld! I giver andre en Ret over Eders Frihed. Naar I ikke kan betale til Forfaldstid, saa maa I skamme Eder, naar I møder Eders Kreditorer og fremstamme usle og krybende Undskyldninger. Lidt efter lidt vil I tabe Troen paa Jer selv og synke ned til de nedrigste Løgne. Men Løgnen er, som den fattige Richard siger, det andet Trin paa Lastens Stige; Gjælden er den første. Gjæld bærer Løgn paa sin Ryg. En fri Mand maa kunne se ethvert levende Menneske lige i Ansigtet: men Fattigdom berøver Menneskene ofte Selvfølelse og Dyd. Ikke med Urette siger den fattige Richard: Det er vanskelig for en tom Sæk at staa opreist. Hvad vilde I sige, om en Fyrste eller en Regjering under Fængselsstraf paabød at klæde Eder som Standspersoner? Vilde I ikke sige, at I er frie Folk og har Ret til at klæde Eder som I vil? Det vilde ansees som et Indgreb i Eders Frihed og Regjeringens Handling for tyrannisk. Og dog underkaster I Eder selv saadant Tyranni, naar I for Klæders og Pyntesygens Skyld gjør Gjæld. Kreditorerne har Ret til at berøve Eder Friheden, saasnart det behager ham. Naar I har afsluttet en Handel, tænker I maaske ikke saa meget paa Betalingen; men Kreditorerne har en bedre