Hukommelse end Skyldneren. Kreditorerne er som overtroiske Folk: de giver nøie Agt paa Dage og Tider. Betalingsdagen kommer førend I tænker paa den, og Fordringen bliver gjort før I er forberedt paa den. Forfallstiden, som synes Eder saa lang, vil omsider, naar Terminen rykker nærmere, synes Eder forfærdelig kort. Det vil synes Eder som om Tiden, som har Vinger paa Skuldrene, nu ogsaa har faaet Vinger paa Hælene. Den fattige Richard siger derfor: Den har en kort Faste, som skylder Penge, der forfalder til Paaske. Debitoren er Kreditorens Slave. Maaske er Eders Forfatning for Tiden saaledes, at I kan tage Eder en liden Frihed, uden at det skader Eder; men læg heller noget tilside for Alder og Nød, saalænge du kan; thi Morgensolen skinner ikke den hele Dag. Fortjenesten er ofte af kort Varighed og uviss, men Skatter og Afgifter er sikre og varer saa længe vi lever. Videre siger den fattige Richard: Man kan lettere bygge to Ildsteder end bestandig at vedholde Ilden paa et. Gaa heller i Seng uden Aftensmad end at staa op med Gjæld. At erhverve hvad man kan, og bevare det erhvervede, det er den sande Vises Sten, som vil forvandle Eders Bly til Guld. Har I fundet denne Vises Sten, vil I aldrig mere have Grund til at klage over daarlige Tider og trykkende Skatter. Den som siger til Eder, at man kan blive rig paa en anden Maade end gjen-
Side:Bogtrykkeren Benjamin Franklin.djvu/111
Utseende