sig Sorger, og ikke bedre gaar det den, som har laant ud, naar han kræver Pengene tilbage. Den fattige Richard giver Eder desuden følgende gode Raad: Pyntesyge er en farlig Last. For du tilfredsstiller dine Lyster, saa spørg din Pengepung. Forfængelighed er en ligesaa paatrængende Tiggerske som Fattigdom, ja endmere paatrængende. Det er lettere at undertrykke det første Begjær end at tilfredsstille alle de som følger. Den Fattige, som efteraber den Rige, er ligesaa latterlig som Frosten, som blaaser sig op for at blive som en Oxe. Store Skibe kan vove sig ud paa Havet, men smaa Baade maa holde sig ved Kysten, Straffen følger saadanne Daarskaber i Hælene. Naar Hovmod spiser Middag med Forfængeligheden, saa vil han spise til Aftens med Foragten. Eller med andre Ord: Stolthed spiser Frokost med Overflødigheden, Middag med Armoden og Aftensmad med Skjændselen. Og hvad nytter saa al denne tomme Glans, for hvilken man vover og lider saa meget? Den styrker ikke vor Helbred, beskytter os ikke for Lidelser, forhøier ikke Menneskenes Værd, men vækker Misundelse og fremskynder Ulykke. Hvad andet er en Sommerfugl end en smykket Kaalorm? Men dette er det bedste Exempel paa en pyntet Laps.
Hvilken Daarskab er det ikke at gjøre Gjæld for saadanne overflødige Ting? Man har sagt os, at hvad vi kjøber idag paa denne Auktion, forfalder til
