Side:Bogtrykkeren Benjamin Franklin.djvu/107

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Slut med Eders kostbare Vaner, saa vil I ikke have nogen Grund til at klage over daarlige Tider, store Skatter og store Udgifter i Husholdningen; thi den fattige Richard siger: Vin og Kvinder, Spil og Bedrageri forringer Formuen og formerer Trangen. En eneste Last koster mere end hvad det koster at opfostre to Børn. I tror kanske, at et Glas, en Lækkerbidsken her og der, lidt finere Klæder og en Fornøielsesreise engang imellem ikke har saa meget at sige; men mange Bække smaa, gjør en stor Aa. Tag Eder iagt for smaa Udgifter. En liden Læk kan sænke et stort Skib. En kræsen Gane fører til Betlerstaven. Narren betaler Gildet, og kloge Folk fortærer det.

I er samlet ved en Auktion over alslags Modevarer og lignende Kram. I kalder disse Ting gode; men tag Jer iagt: de kan let blive onde. I tænker der bliver Godtkjøb, og kanske gaar de langt under deres Pris; men naar I ikke nødvendig behøver dem, saa blir de dog dyre. Tænk hvad den fattige Richard siger: Kjøber du, hvad du ikke trænger, saa vil det ikke vare længe, for du maa sælge det nødvendige. Om en Vare synes dig noksaa billig, saa betænk dig lidt for du kjøber. Mange har ødelagt sig ved Godtkjøb; thi Fordelen er oftest kun tilsyneladende. Intet er taabeligere end at betale Angeren dyrt. Alligevel begaaes denne Daarskab daglig, fordi man ikke er-