Hopp til innhold

Side:Bogtrykkeren Benjamin Franklin.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Arbeidere, lader sin Pung staa aaben for dem. Formegen Tillid til andre har gjort mangen En ulykkelig; thi i Forretningslivet kommer man længer med Mistillid end med Tillid. At sørge for sig selv, fortryder ingen. Lærdom bliver den ivrig Studerende og Rigdom den Omsorgsfulde ligesaa sikker tildel som Magt den Modige og Himlen den Dydige. Vil du have en tro Tjener, saa tjen dig selv. En liden Forsømmelse kan ofte volde stor Skade. Fordi der manglede en Søm, gik Hesteskoen tabt; og paa Grund af denne Mangel gik Hesten og tilslut ogsaa Rytteren tabt. Fienden havde indhentet og dræbt ham; men dette vilde ikke have skeet, om han havde efterseet sin Hests Hove.

Dette faar være nok, mine venner, om Flid og Agtsomhed med vore Forretninger. Til dette maa dog komme Maadehold, naar vor Flid skal følges af Held; thi den som ikke er ligesaa flink til at spare som til at tjene, kan arbeide sig ihjel uden at efterlade sig en Skilling. Et fedt Kjøkken gjør et magert Testamente. Som det kom, saa gik det, heder det, siden vore Koner over Kaffen eller Theen har glemt at sy og strikke og vore Mæd at bruge Hammer og Spade over Øl og Dram. Vil du blive selstaaende, saa lær ikke alene at erhverve, men ogsaa at spare, siger den fattige Richard. Amerika har ikke gjort Spanien rig; thi Spaniens Udgifter oversteg altid dets Indtægter.