Nu kunde han heller ikke unddrage sig
hoftjenesten, blev kammerherre hos kejserinden
og fik flere ordener.
I 1871 og 72 reiste han udenlands. Han besøgte Belgien og Schweiz, hvor paa den tid Internationale havde vundet en slig uhyre udbredelse. Hans frisindede naturel tog her en bestemt retning. Han blev en international og stilled sig paa den yderste fløj af det anarkistiske parti, hvis fornemste forkjæmper han snart blev.
Da han vendte tilbage til Rusland, satte han sig i forbindelse med den revolutionære kreds, den saakaldte ciaikovzi, og blev i 1872 optat som medlem. Han fik her det hverv at forfatte partiets program og organisationsplan, hvilke manuskripter senere blev fundet blandt hans papirer. I vinteren 1873 holdt han under navn af Borodin endel forelæsninger over Internationales historie. De var grundlagt paa den nyere tids folkebevægelser, og var i virkeligheden en udredning af revolutionens og socialismens principer.
Katschevsky eller den saakaldte Stepeniak fortæller om disse forelæsninger, at de var betagende, dybtænkte, men paa samme tid saa
