Mouffetard, medens han boede paa boulevard Arago.
Da vi gik nedover Avenue de l’Opera, talte vi om sprog, og da vi naaede Louvregaarden, var han allerede kommen ind paa kaféernes studenterliv og fortalte mig nogle vilde træk fra det. Opover boulevard St. Michel drog kokotterne i tætte, bugtende strømme, og luften var fyldt af deres stærke parfums og deres kaade latter. Der slog os en hed, attraafyldt duft imøde, brændende øjne brødes i halvmørket, glimt som fosfor strejfed os, tryk fra klamme, feberfulde hænder sendtes os i forbifartens øieblik. Vi kjendte de skjælvende, sanselige aandedrag fare hen over os, vi fornam med sjæl og legem det urene pust, al den silkeglinsende simpelhed, der stiger fra solgte kvinder.
Bertoïa hilste nu og da til studenter, som sad og drak absinth paa udekaféerne. Det saa ud til, han havde en mængde venner. Da vi naaede op til Pantheon, kom der to Damer bortover til os, og de tiltalte strax Bertoïa meget intimt. De kunde se ud til at være i attenaarsalderen og var neppe blandt kokotterne.
