Hopp til innhold

Side:Blandt anarkister.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

trængt sig et vildt fortvilelsens skrig op i det pene samfund, hvor det har rystet de sløve og bragt de blinde til at se. Men hidtil har man havt midler til at stille skriget med, og sorgløst vandrer man videre over de gloende kul.

Men flere og flere flokkes under den røde fane, og uafladelig, uden ophør, brydes der vej for en revolution, som skal frelse vor tid og hele dens brøst. Jordbunden er rig og modtagelig for den sæd, som saaes ud, og bugnende fold staar færdig til høstens dag.

Blandt det store proletariat findes omvæltningens haandgangne mænd, og paa samfundets højder modnes de vilde idéer til en religiøs tro, der bryder staven over alle skranker; og ofte føler de mægtige, at de har næret en øgle ved sin barm. Og denne stærke tro trænger sig ind selv i kongers og keiseres sale, og de utilfredses store hob øges saavel derfra som fra elendighedens huler.

Anarkismen maa betragtes som et nyt udslag paa det moderne aandsliv. Den er en slags idealisme, undfanget og bragt til verden ved tidens pessimisme. Den har bragt en ny, livsfrisk strøm ind i livstrætte hjerner, og der,