af hunger, søgte næring til sig og sine i de riges affaldsdynger.
I Genf begyndte han at udgi Le Revolté, der blev anarkisternes hovedorgan. Han skrev til mig engang, at „da jeg skulde udgi det første nummer af Le Revolté, havde jeg 22 frs. i lommen, men i mit hjærte havde jeg troen paa min sags sejer, og derfor er mit blad idag ti aar gammelt“.
Han fik imidlertid ikke længe lov til at forblive i Schweiz. Han havde protesteret mod fem russiske patrioters henrettelse, og han blev derfor paa den russiske regjerings anmodning udvist af den frie republik. Han begav sig da til London, hvor han under uhørt tilslutning holdt en række foredrag om Rusland. Han rejste derfra til Thonon i Frankrig for at træffe sin svoger, der laa syg af tæring. Han fortæller, at han her hver eneste dag modtog en mængde forslag for alle verdens kanter om, at man under hans auspicium skulde lade konstruere maskiner, den ene mere djævelsk end den anden. Grunden til dette var, at aviserne befattede sig meget med den rovolutionære fyrste dengang, og han blev derfor plaget med en uhørt paatrængenhed. Der kom folk i skarer til den lille by
