Side:Bjørnson - Samlede værker mindeutgave vol 1.djvu/54

hvor en klarhed, stor som luftens,
faller over de årtusen,
som er gangne der til hvile; —
hvor han som historie-gransker
ifra Norden måtte synes
have roet om i skodden
på de dype, store fjorder; —
stod hvor døde sprænger mulden,
og fremtriner selv som vidne
i den svære marmortoga;
hvor gudinnerne fra Delos
danser in i fresko-salen
som to tusen år tilbake; —
Panteon og Colosseum
kunde rumme i sin Skjæbne
værdens skiftende utvikling; —
hvor en Hermes hist på hjørnet
skuet Cato, der han skred som
pontifex i processjonen, —
skuet Nero som Apollo
løftes op og tage offer, —
skuet Gregor, ham den vrede,
ride frem som åndens hersker
over al den kjænte verden, —
skuet Cola di Rienzi
dyrke frihedens gudinne
under Romerfolkets jubel, —
pave Leo og hans store
vælge for den herre Jesus
Aristoteles og Plato —;
men så atter stærke tider
rejse den katolske kirke,
intil franskmænn kom og jog den,
og naturen blev til guddom...
men påny de gamle fromme
i de stille processjoner,
med et lam som værdenshersker! -
Alt det så den lille Hermes
der på hjørnet bak ved templet,
og den vise mann fra Norden
så hin Hermes og dens syner. —
— Ja, da han stod over Roma
i historiens høje klarhed,