Side:Bjørnson - Samlede værker mindeutgave vol 1.djvu/35

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


  og altid spaserer jeg her.
Imellem kan tankerne listende fare,
men ingen tør spørge, og ingen tør svare!
  Å visste du bare!

  Dengang du bestandig mig fant,
  da var du litt kostbar iblant;
  men nu, når jeg sjældnere går,
  nu ser jeg, du væntende står!
To øjne, to øjne kan flætte en snare,
men deon som vil vid're, får ta sig i vare!
  Å visste du bare!

  Ja, dersom du anede slikt,
  jeg gik her og skrev dig et digt, —
  at nætop det bølgende fløj,
  ditop du står yndig og høj!
Men ser du, den kunskap, den bør vi nok spare —
jeg længer vil fare, dig himlen bevare, —
  å visste du bare!


SØVNENS ENGLER


  Da barnet sov in
  med hånd under kinn,
  kom englene til
  med latter og spill.
Da barnet det vågnet, stod moderen over:
„Du smiler så vakkert, du små, når du sover.“

  Dets mor gik til Gud,
  og barnet kom ud;
  det sovnede in
  med tårer på kinn,
men hørte straks latter og moder-ord ømme;
ti englene fulgte med barnlige drømme.

  Snart blev det så stort,
  at tåren frøs bort;
  det sovnede in
  med tanker i sinn.
Men englene veg ej; de svævede over,
tok tanken og hvisket: „Hav fred, mens du sover!“