Side:Bjørnson - Engifte og mangegifte.djvu/9

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


men skulde Være afholdende indtil det fem og tyvende år — „for“, som det heder, „at få større muskelkraft, højere vækst“ og dermed naturligvis også ypperligere afkom. Jeg skal ikke her komme ind på, hvad som voldte, at ætten tabte sans for legemskraftens fremgang og derved bragte hine sæder og love i forfald; jeg skal alene minde om, at nu fatter de fleste, hvad her er forsømt og glemt. Englands og Amerikas idrætsmænd og sportsmænd har delvis optat samme lov, og med idrætten og sporten vil den vinde hævd igjen overalt. Når vi taler om vilkårene for et lands forsvar, så står vi her foran det ypperste, og det vil være en hæderfuld opgave for de små folk på denne vej at gjøre deres ungdom én gang til så stærk.

Kjønslig afholdenhed gjør ikke sygelig, gir ikke visse sygdomme, når livet forøvrigt er forstandigt. Blegsotten,[1] som engang almindelig sagdes at „gå over, når en blev gift“, har Virchow (og efter ham flere) vist at ha helt andre årsager; såvel gifte som prostituerede kvinder kan få blegsot, ja barn på otte år. Megen uren tale, megen usund literatur er dræbt af denne ene oplysning. Om mændene hed det længe, at de kunde bli sindssyge af kjønslig afholdenhed; videnskaben satte op en rubrik i sygestatistiken: sindssyge af afholdenhed. Den er yderlig tynd. Jeg tænker, man snart blir enig om, at af afholdenhed er ingen blit sindssyg, men vel af at sætte sin fantasi på det. Herom senere. Sæt din fantasi omtrent på hvad du vil,

  1. Chlorosis, Wikikildens note