Side:Bjørnson - Engifte og mangegifte.djvu/10

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


og du kan gjøre den til fordærv for dig. Vort norske medicinske fakultet har afgivet følgende erklæring :

„Den i den senere tid her og der fremkastede påstand, at et sædeligt levnet og seksuel afholdenhed medfører fare for helbreden er efter vor enstemmige erfaring urigtig. Vi kjender ikke noget tilfælde af sygelighed eller sygdom, der må eller kan siges at være forårsaget af rent, sædeligt liv“.

Vel at mærke: her står ikke „mening“, men „erfaring“, og derved må vi huske, at flere af disse mænd er ældre med stor medicinsk erfaring og med den rigeste lejlighed til at udskifte den med andres. De yngre lægers tidsskrift — og jeg har ikke hørt andet, end at de beste af vore yngre læger fuldkommen står på højde med andre lands — har sluttet sig hertil.

En fremgangslinje i menneskehedens liv, så uendelig gammel og så dyb som denne: mod altid strengere engifte, forlades naturligvis ikke på en del mere og mindre sansynlige grunde. Hvad som har festet sig i menneskehedens samvittighed som et grundvilkår for samfundet, — alene et endeløst arbejde kan ændre noget enkelt i forståelsen af det, i synet på opgaven; denne selv slippes ikke. Hvad er samvittigheden? Enten vi underforstår gud eller ej, — i formen er den det almene omdøme, som vi har tat op i os fra forældre og omgang, skole, kirke, samfundslærere. Og det