Side:Bjørnson - Engifte og mangegifte.djvu/7

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Om menneskene ved vi, at de lavere, d. e. vilde folkeslag oftest begynder svært tidlig; men vi ved tillige, at jo tidligere de begynder, jo tidligere blomstrer de af. Klima og øvrige vilkår virker ind. De civiliserede folkeferd har gjort samme rønsel; nemlig at især kvinder skades af for tidlig omgang, og at barn af sunde, fuldvoksne forældre er de stærkeste i livskampen. Naturvilkårene tilsiger altså afholdenhed indtil fuldmoden alder; men vi har lært at krydse naturvilkårene.

Somme svarer hertil, at trangen til omgang melder sig hos dem, som er stærke — de svage tales der ikke om — nu som før ved mandbar alder, som engang var den tid, sund ungdom kunde gifte sig; nu kan dette ske først langt senere, og imidlertid hjælper naturen sig, som den kan. Denne selvtægt er følgelig forholdenes eget bud. Det gjælder derfor at slå ned fordommen og vinde frihed. Som vi har vundet den i det politiske, religiøse, sociale, skal vi også prøve at vinde den i det sædelige. Engang var fuld afholdenhed livet igjennem det højeste bevis på fromt liv; dette har vi fåt ende på; vi skal også få ende på den fordom, der f. eks. nægter kvinden at følge sin trang; hun må i det stykke vinde samme frihed som manden.

Om det, man her gik ud fra, var sandt, så kom det endda an på, om slutningen blev den, som her er gjort. Forholdet er nemlig følgende: Højere dyr bruger en længere tid for at bli fuldmodne end