forsett, talte hurtigt og avbrutt, gerne om to ting på en gang, red hester uten sadel, skøt fugler i luften, fiskede med flue, og forekom Arne at vere målet for alt liv. Han havde også hug til at rejse og fortalte Arne om fremmede land, så det strålte omkring dem. Han merkede Arnes lyst til lesning og nu bar han opp til ham de bøker, han selv havde lest; efterhvert som Arne leste undan fikk han nye, han sat selv der om sønndagen og lærte ham at komme tilrette med geografi og landkart, og hele den sommer og høst leste Arne, så han blev blek og mager.
Om vintren fikk han lov til at lese hjemme, da han dels skulde gå til konfirmasjonen næste år, dels alltid visste at omgåes faderen. Han begynte med at gå på skole, men der syntes det ham best, når han fikk lukke øjnene og tenke sig til bøkerne hjemme; heller ikke var nogen bondegut lenger hans kammerat.
Faderens mishandling av moderen tiltok med årene, fkesom hans drikk og legemssmerter. Og når Arne dessuagtet måtte sitte og fornøje ham for at skaffe moderen fred den stund, og da ofte sige ting, han nu foragtede i sitt hjærte, tok han hat til faderen. Dette bar han dypt hos sig, såvelsom sin kærlighet til moderen. Møtte han Kristian, gikk talen fort om de store rejser og bøkerne; selv for ham taug han om, hvorledes det stod til hjemme. Men mangengang når han kom
