Side:Bjørnson - Arne.djvu/28

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


m over al måte. Faren var såre stolt herav, og fortalte ham, særlig når han var full, at han hadde hans hode.

 Ved dansene plejde snart faren, når drikken vant på ham, opfordre Arne til at synge for folket. Han gjorde det under latter og støj, vise efter vise; bifallet glædet sønnen næsten mere æn faren, og der var tilsist ingen ænde på de viser han kunde synge. Bekymrede mødre som hørte det, gik selv til moren og talte om det, på grund av at visernes inhold ikke var som det burde. Moren tok fat i gutten og forbød ham ved Gud og alt godt at synge slike viser, og nu forekom det gutten, at alt det som han hadde trøjsamhed av, det var moren imot. Han fortalte til faren for første gang, hvad moren hadde sagt. Da fik hun lide meget ondt derfor, engang faren var full; han tidde med alting til da. Men så gik det også op for gutten hvad han hadde gjort, og han bad i sin sjæl Gud og henne om forladelse, da han ikke kunde komme sig til at gjøre det åpenlyst. Moren var like venlig imot ham, og det skar ham i hjærtet.

 Engang glæmte han det dog. Han hadde det ved sig, at han kunde ape efter alt folk, navnlig kunde han tale og synge efter dem. Moren kom in en kvæll gutten underholdt faren hermed, og faren fallt på, da hun var gåt igjæn, at han også skulde synge efter moren. Han vægret