Side:Bjørnson - Arne.djvu/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


rykk. Han stod heller ikke imot, la legemet forover, småsprang i takt, rettet sig som til kast, narret, slæntret som før, og da han så ut som han slet ikke tænkte på sprang, dundret støvlehælen mot biten, og om igjæn, om igjæn, så rundkast forover, bakover, og stod han hvær gang like rank på foten. Han vilde ikke mere. Felen gjorde nogen kåte rænn ut fra slåtten, arbejdet sig ned i en dyp tone, hvor den sittret av og kom bort i et enkelt langt strøk på bassen. Gruppen spredtes, en stærk samtale, hvori rop og skrik avløste stillheden. Nils stod op efter væggen; da kom Amerikanerne med sin tolk bort til ham og gav ham hvær fem daler. Atter stillhed.

Amerikanerne talte litt med tolken; derpå spurte denne om han vilde drage med som deres tjener; han skulde få hvad han vilde. "Hvorhen?" spurte Nils; folk trykte sig på tæt in på dem som muligt. "Ut i værden," blev der svaret. "Når?" spurte Nils, så sig om med lysende ansigt, traf Birgit Bøens og slap det ikke siden. - "Om en uke, når de kommer tilbake," blev der svaret. "Det kunde hænde jeg var færdig," svarte Nils, vejende sine to femdalere. - Han hadde støttet den ene arm på en hosstående manns skulder, og den skalv så mannen vilde sætte ham i bænk.

"Det er visst ingenting," svarte Nils, gjorde nogen svigtende skridt bortover gulvet, derpå nogen faste, vændte sig og bad om en springdans.