ritati consacrârunt et aliorum famam ab interitu vindicârunt, de quibus præclarè Lucanus in hunc modum cecinit:
O sacer et magnus vatum labor, omnia fato
Eripis, ac donas populis mortalibus æuum.
For øvrigt taler han i hædrende ordelag om sin svogers singulari modestia ac incredibili morum suavitate vitæque innocentia pariter ac in officio diligentia. Fortalen ender med hilsener og ønsker om velgaaende.
Derefter begynder digtet:
{{{2}}}
Derpaa fortsættes med en udvikling af, hvorledes det af sorgen tyngede sind ikke er skikket til at sysselsætte sig med digtning, og derefter skulde heller ikke forfatteren nu selv være den rette mand for en saadan opgave. Imidlertid vil han ikke trække sig tilbage, men i et digt søge at skildre faderhjertets følelser ved tabet af den elskede datter. Saa vil han først beskrive alt, hvad dermed staar i forbindelse, og gjøre begyndelsen med sin reise i Thelemarken, hvor han skildrer naturen omkring Tinnsjøen og Vestfjorddalen og Tinndølernes liv:
{{{2}}}
