paa hjemveien fra sin visitatsreise i Sigdal, Numedalen og Thelemarken paa Sande prestegaard modtog det uventede budskab om, at hans 31⁄2 aar gamle datter Catharina var afgaaen ved døden, og hvorledes sorgen virkede paa hans sind. Han havde den gang ventet at træffe Rasmus Hjort paa Sande prestegaard, hvorhen han havde sat ham stevne; idet han nu søgte trøst over sit store tab dulci Musarum commercio saecisque exerciciis, havde han successiuis horis sammenskrevet dette sørgedigt og dediceret det til sin gamle lærer og overordnede ved skolen.[1] Han erkjender, at det stof, han har valgt til sit digt, kan være pertenue, ligesaa stylus exilis ac rudis, carmen nec arte satis nec industria formatam aut acri iudicio firmatum elaboratumque, og at det maaske havde været bedre, om han havde fulgt Horats’s regel: Omne carmen reprendite, quod non multa dies et multa litura coërcuit, og: Perfectum decies non castigauit ad unguem. Men hvor meget der end kunde indvendes mod hans digt, havde han dog villet dedicere det til Rasmus Hjort; det maatte nu vise sig, at naar han mindedes sin i Christo hensovede datters kjærlighed og deres gjensidige venskabsforhold, saa var han ingen utaknemlig: nec prorsus à bonarum artium atque poëtices studis abhorrere, quæ une à multis, præsertim à naturis distortis ac monstrosis, hoc peruerso seculo, proh dolor, fastidiuntur. Han haabede imidlertid paa overbærenhed fra sagkyndige og bad, at de, hvor de fandt mangler, for en del vilde søge skylden i hans stadige arbeide og sysselsættelse, quibus animus variè distractus implicatur et à quibus hæc ardua ac difficilis functio nunquàm solet esse immunis. Hos Rasmus Hjort var han derimod sikker paa at finde en god modtagelse for disse elegier: Constat enimte non modo fælici fæcundoque ingenio, acri iudicio, insigni facundia, disciplinamm omnium scientia, ac linguarum peritia, ita eximiè præditum atque ornatum esse, vt laudere inter insigniter doctos non postremam habeas: verumetiam Musica harmonia vel numerosa oratione affici delactarique plurimum, in eaque excolenda singularem industriam et præclara studia posuisse. Id quod ingenij tui fætus, et egregia, quæ domi supprimis monumenta, facilè testantur, quæ vt in lucem aliquando prodeant opto, et tom vtilis fæcundusque labor, eorum scriptis ac laboribus adnumeretur, qui et suum honestum nomen poste-
- ↑ Smlgn. ovenfor, pag. XV, note 5.
