{{{2}}}
Han beder om Guds velsignelse, om hans beskyttelse paa reisen og om, at Herren atter vil lade ham mødes frisk og rask med sine i hjemmet efterladte kjære. Men neppe har han sluttet sin bøn, før han gribes af en ængstelse og frygt, som han forgjæves søger at forjage ved at hengive sig til officiis colloquiisque piis; intet nytter, og ikke engang om natten finder han hvile:
{{{2}}}
Saaledes reiser han over fjeldene og følger den rette vei til hjemmet, idet han under sin reise besøger presterne,
{{{2}}}
Paa denne maade betegnes sognepresten paa Eker, hr. Laurits Kristoferssøn (Laurentius Christophori), om hvem det videre heder:
{{{2}}}
Underveis træffes ogsaa presten paa Sande, hr. Povel Nilssøn, der efter den maade, hvorpaa han omtales i digtet, maa have været biskopens broder:
{{{2}}}
