493 Samme thid antuordet her Find her Daniell itt breff til bis- pens hustru Anne Olsdaatter thj H. Daniel achtet sig strax ther fra medt baad hiem till 0slo. Siden gick bispen ned til bords i borrestnen til her Jacob och giorde der maaltidt. Och vaar samme tid der til giest medt bispen, prouisten her Jens Gudesøn, her Rasmus i Naffuerstadt, her Find Siuerdsøn, – her Daniel Jørgenssen och leensmanden Oluff Jacobssen. Samme tid talede bispen met her Rasmus om den gaard Ha1lerud oc Røuelsrud at hand ville forfare huorledis thet haffde sig der met. Strax maaltid vaar giort drog bispen fra Tønnem, och fulde hannem prouisten her Jens, her Jacob i Tønnem, her Find och leensmanden Oluff Jacobsøn, saa fore wi flux henn til 3. gaarde kallis Anross liggendis i sønder fra Tønnem en stor V, mijll. Der skiffte wi hester, och kom samme thid vd aff den ene gaard, en mand heder 0luff Torckilssøn paa Anross och skienchte bis- pen att dricke och haffde temmelige gaatt øll. Der gaff bispen her Jacob forloff att fare hiem igen. Saa fore wi fra Anross till A Qui1le liggendis derfra en ZZ, mijll, och komme til prestegaarden der klocken vaar 5. om afftenen. Och er imellum Quille och Tønum en saare stor mijll, vell saa lang som ellers 2 mijll norden for Suinsundt. (Oc er samme vey paa dett flittigste tilforen optegnitt i vi– – sitatZbogen her neder adt til Vigen och Bahusleen.)I Samme dag den 20. Julij effteratt bispen var kommen till Quille skenchte bispenn her Jens prouisten it exemplar proæmij in Genesin. Samme dag den 20. Julij om morgenen solskien, men imod ccu.tîeu-d middag schyett och regnit fast, siden efftermiddag klart sol– “姧“. schienn sønden vind dog østerlig. i forening med biapen, medenn den samme rettighed i de dele af de forenede Oslo og Hamara stifter, der laa under atatholderen som befalingsmand over Akerrhur len, tilkom denne. Hele Hamars rtift laa under Akeruhus len, og af det gamle Oslo stift var det kun Baahunlen, Tensbergs len og Thelemarken, hver etatholderen ikke var leneherre. Men oguaa her eynea han at have havt den geiatlige jurisdiktion. C Smlgn. ovenfor, n. 253–255, hver der – i omvendt orden – er givet en mere udfm-lig bech-ivel1e af veien mel1em Tanum og Ovil1e. Den ene mil mellem de to prestegaarde setter der lig med I lf„ af de almindelige.
