Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/572

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
364

ther strax hoss paa den venstre haand. Derfra i norduest ½ fiering til en aa kallis Hegle aa, offuer en bro i norduest.

(Den aa kommer vesten aff fieldet ½ mijll aff nogle smaa vand och løber øster i Lougen ½ fiering fra Heglebro).

Saa fore wi derfra i norduest en fierdepart aff en fiering til en gaard heder Rijsstegen,[1] oc igiennom gaarden. Siden i norduest 1 pilskud oc offuer en liden bro heder Rijsteigbro. Der vnder rinder en flumbeck øster i Louen. Siden therfra fore wi vdj norduest 2 pilskud til en aa kallis Syndste aa,[2] der offuer it vad i nord. (Denne aa kommer 1 mijll vesten fra fieldet, aff it vand heder Baatnedals Vand, er 1 mijll langt strecker sig i vester och i øster, en ½ mijll bredt der rinder samme elff aff den østre ende oc løber saa øster i Louen 1 fiering fra veyen som wi fore). Saa therfra i norduest 3 pilskud til en anden elff kallis Midtaaen och ther offuer i norduest. Den aa kommer aff it vand ligger vest i fieldet ½ mijll, det haffuer intet naffn, hun løber och øster i Louen.[3]

Siden fore wi fra Midtaa i norduest 2 pilskud och offuer en aa kallis Nørdste aa, den er stor och løber vdj 3. grener, och fore wi offuer alle tre grener och vaar ingen bro offuer nogen aff disse forschne elffuer. Strax østen fore som wi fore offuer samlis de 3. grener 1 pilskud fra veyen.

Denne aa haffuer sin begyndelsse aff it vand heder Lauge vand liggendis vester i fieldett 1½ mijll. Det vand er 2 mill langt i synder och nord, och 3 fierdinger bred, och rinder forschne Nørdste aa aff den østre side imod den nørdre ende, och løber øster i Louen.[4]

Disse 3. forschne elffuer heder tilhobe Vegli aaer.

  1. Risteigen.
  2. Sønsteelven. Den kommer fra syd, hvor den har sit udspring paa Stsvefjeldet. Hvad her fortælles om, at den kommer fra et stort vand, der kaldes Botnedalsvandet, er aldeles urigtigt.
  3. Midtelven kommer fra det lille Sundtjern i sydvest for Vægli kirke.
  4. Fortællingen om, at den nordligste af disse smaaelve, Nørsteelven, kommer fra et stort fjeldvand, som skal hede Langevandet, er ligesaa urigtig, som hvad optegnelsernes forfatter ovenfor har berettet om Sønsteelvens udspring. Nørsteelven, der kommer fra to smaatjern ved Kraakaassæteren under Skjerve- eller Skyrvenuten, er kun en stor bæk, som i sit øvre løb paa flere steder kan passeres blot ved at springe over paa stenene.